REDEFINE: Hjælp til symptomer i overgangsalderen
OVERGANGSALDER
Overgangsalder og knogler
Overgangsalderen giver ofte konkrete fysiske forandringer der kan mærkes. En af de mere skjulte forandringer er knoglesundheden. De hormonelle forandringer, som overgangsalderen medfører, har nemlig stor betydning for knoglerne.
Overgangsalder og knoglesundhed
Under overgangsalderen oplever kvinder et fald i østrogenproduktionen, hvilket har en direkte indvirkning på knoglerne. Østrogen spiller en afgørende rolle i at opretholde knoglestyrken ved at hæmme knoglenedbrydning og fremme knogleopbygning. Når østrogenniveauet falder, bliver denne balance forstyrret, hvilket kan føre til knogletab og øget risiko for osteoporose.
Overgangsalder og dine knogler
I overgangsalderen ændrer kroppens knogler sig på to måder:
Øget knoglenedbrydning: Faldet i østrogen fører til øget aktivitet af osteoklaster – celler der nedbryder knoglevæv, hvilket resulterer i knogletab.
Reduceret knogleopbygning: Samtidig bliver osteoblaster – celler der er ansvarlige for at opbygge nyt knoglevæv – mindre aktive, hvilket yderligere bidrager til tabet af knoglemasse.
Symptomer på knogleproblemer
Dine knogler er – i modsætning til fx hår og hud – usynlige. Her er der nogle af de symptomer du bør holde øje med.
Øget risiko for frakturer: Svækkelsen af knoglerne øger risikoen for frakturer, især i rygsøjlen, hofterne og håndleddene.
Tab af højde: Knogletab i rygsøjlen kan resultere i en gradvis tab af højde.
Rygsmerter: Svækkelsen af rygsøjlen kan medføre smerter og ubehag.
Hvad kan du gøre for at bevare knoglesundheden?
Du kan selv gøre meget for at styrke dine knogler gennem hele livet.
Indtag af calcium og vitamin D: Et tilstrækkeligt indtag af calcium og vitamin D er afgørende for knoglesundheden. Mælkeprodukter, grønne bladgrøntsager og berigede fødevarer er gode kilder hertil.
Vægtbærende øvelser: Regelmæssig motion – især vægtbærende øvelser som gang, løb og styrketræning – hjælper med at styrke knoglerne.
Hormonbehandling: Nogle kvinder vælger hormonbehandling (HRT) for at erstatte det faldende østrogen og mindske risikoen for knogletab. Dette bør dog ske under nøje lægeligt tilsyn.
Sund livsstil: Undgå rygning og overdreven alkoholforbrug, da begge faktorer kan påvirke knoglesundheden negativt.
Kosttilskud: For nogle kvinder kan kosttilskud med calcium, vitamin D eller kombinationer af mineraler og vitaminer være en nyttig tilføjelse til kosten. Dette er ingredienser, som findes i vores kosttilskud REBUILD.
Kosttilskud til kvindens overgangsalder fra Sandvig Pharma
Vores unikke kosttilskud er udviklet med særligt udvalgte vitaminer, mineraler og ingredienser såsom rødkløver og hørfrø. Her finder du nogle af de kosttilskud, der hjælper på de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med overgangsalderen hos kvinder: