Skip to main content
OVERGANGSALDER

OVERGANGSALDER

Kvindens overgangsalder

Forstyrrelser i hormonbalancen

I overgangsalderen gennemgår kvinder hormonelle ændringer – primært et fald i østrogenniveauerne. Dette fører til uregelmæssig menstruation og symptomer som hedeture, natlige svedeture, vaginal tørhed og nedsat libido. Follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH) stiger som respons på det faldende østrogen.

Hormonbalancen i overgangsalderen kan medføre en række fysiske og følelsesmæssige forandringer, der kan påvirke kvinders sundhed og livskvalitet.

Østrogen og kvindens overgangsalder

Østrogen er en gruppe af kvindelige kønshormoner, der spiller en central rolle i en kvindes reproduktive system og har indflydelse på andre fysiologiske processer i kroppen. Der findes forskellige typer af østrogenhormoner, hvor de homoner, som har størst betydning, er estradiol, estron og estriol.

Østrogenernes hovedfunktioner er flere:

  • Regulering af menstruationscyklus: Østrogen hjælper med at styre væksten og frigivelsen af æg fra æggestokkene under menstruationscyklussen.
  • Vedligeholdelse af reproduktive organer: Østrogen er ansvarlig for opretholdelsen af en sund livmoder og vagina.
  • Knoglesundhed: Østrogen spiller en vigtig rolle i at opretholde knoglestyrken og dermed også kvindens knoglesundhed.
  • Hud og væv: Østrogen påvirker hudens elasticitet og hydrering og kan dermed have indflydelse på aldersforandringer i huden.
  • Kardiovaskulær sundhed: Østrogen er også vigtigt for det kardiovaskulære system, idet hormonet hjælper med at opretholde sunde blodkar og kolesterolniveauer i blodet.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom østrogen primært er forbundet med kvinders sundhed, produceres det også i små mængder hos mænd. Hos kvinder spiller østrogen en central rolle i puberteten, menstruationscyklussen, graviditeten og overgangsalderen og påvirker en bred vifte af fysiologiske processer.

FAKTA

Østrogen er en gruppe af kvindelige kønshormoner, der spiller en afgørende rolle i kvinders reproduktive system.

Østrogen regulerer menstruations-cyklussen, stimulerer æggestokkene og bidrager til opretholdelsen af en sund livmoder og vagina.

Faldende østrogenniveauer under overgangsalderen fører til symptomer som uregelmæssig menstruation, hedeture og nedsat knoglestyrke.

Østrogen spiller også en rolle i hudens sundhed, kardiovaskulær funktion og kvindens knoglesundhed.

Kosttilskud til kvindens overgangsalder fra Sandvig Pharma

Vores unikke kosttilskud er udviklet med særligt udvalgte vitaminer, mineraler og ingredienser såsom rødkløver og hørfrø. Her finder du nogle af de kosttilskud, der hjælper på de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med overgangsalderen hos kvinder: