Skip to main content
SUND VÆGT

Vægttab

Hvad gør vægttab ved kroppen?

Kroppens fysiologi i forbindelse med vægttab

Vægttab er en målrettet indsats, der kan have betydelige fysiske og mentale konsekvenser for kroppen. Mange mennesker vælger at tabe sig af sundhedsmæssige årsager, æstetiske mål eller begge dele. Men hvad sker der egentlig med kroppen, når vi taber os – og hvorfor tager mange ofte på igen? 

Vægttab er basalt set kalorieunderskud, som fører til fedtforbrænding og potentielt muskeltab. Men der sker rigtig mange andre forandringer med kroppen, fx kan det basale stofskifte falde, og hormonelle ændringer påvirker sult og mæthedsfølelse.

Vægttab og kroppens fysiologi

Vægttab involverer en række fysiologiske ændringer i kroppen. Her er en mere detaljeret gennemgang:

Energiunderskud: Vægttab starter med et energiunderskud, hvor kroppen forbruger flere kalorier, end den optager. Dette fører til, at kroppen søger efter alternative energikilder.

Fedtforbrænding og lipolyse: Når kroppen oplever et kalorieunderskud, begynder den at nedbryde fedtdepoterne. Dette sker gennem lipolyse, hvor triglycerider i fedtcellerne spaltes til glycerol og frie fedtsyrer. Disse komponenter transporteres derefter gennem blodet til forskellige væv, hvor de omdannes til energi.

Ketose: Hvis kalorieunderskuddet er betydeligt, og der er en mangel på glukose (kroppens primære energikilde), kan kroppen gå ind i en tilstand kaldet ketose. Her begynder leveren at omdanne fedtsyrer til ketonlegemer, som fungerer som en alternativ energikilde – især for hjernen.

Ændringer i stofskiftet: Under vægttab kan kroppens stofskifte ændres. Basalstofskiftet (den mængde energi kroppen bruger i hvile) kan falde, da kroppen bliver mere energieffektiv. Dette kan gøre yderligere vægttab vanskeligere over tid.

Muskelmassetab: Vægttab kan også indebære tab af muskelmasse – især hvis kalorieindtaget er meget lavt, og fysisk aktivitet ikke er tilstrækkelig. Muskler kræver mere energi at vedligeholde end fedt, så kroppen kan begynde at nedbryde muskelvæv for at spare energi.

Hormonelle ændringer: Vægttab kan påvirke forskellige hormoner, der er involveret i sult og mæthedsfølelse. Fx kan niveauerne af leptin (hormon der signalerer mæthedsfølelse) falde, hvilket kan øge sultfølelsen.

Psykologiske og adfærdsmæssige faktorer: Vægttab kan også have en betydelig psykologisk komponent, der påvirker motivation, selvopfattelse og generel adfærd i forhold til mad og motion.

Det er vigtigt at huske, at en sund tilgang til vægttab involverer en balance mellem kalorieindtag, næringsrig kost og fysisk aktivitet. En ekstrem tilgang til vægttab kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser. Det er altid tilrådeligt at konsultere sundhedsprofessionelle, før man påbegynder et vægttabsprogram – især hvis der er eksisterende sundhedsmæssige bekymringer.

FAKTA

Kosttilskud i forbindelse med et vægttabsforløb og livstilsændring kan indgå som et supplement til at dække eventuelle næringsstofmangler, når det ikke er muligt at opfylde dine ernæringsbehov gennem kosten alene.

Nogle mennesker, såsom ældre voksne, veganere eller personer med specifikke medicinske tilstande, kan have behov for kosttilskud for at sikre, at de får alle de nødvendige næringsstoffer.

Nogle kosttilskud kan fremme vægttab ved at øge stofskiftet eller reducere appetitten.