Fertilitet hos kvinder

Kvinders fertilitet er tæt knyttet til kvindens alder. Tilsvarende gør sig gældende for mænd, idet også mænds alder har indvirkning på mænds fertilitet.

I 20’erne er kvinders fertilitet på sit højeste. Æggene er generelt af høj kvalitet, og sandsynligheden for at blive gravid inden for et år er på sit højeste.

Kvinder i begyndelsen af 30’erne har stadig en relativt høj chance for at blive gravide, men denne sandsynlighed begynder at aftage langsomt.

Efter 35 år falder fertiliteten hurtigere. Risikoen for spontan abort og kromosomale abnormiteter, såsom Downs syndrom, stiger også.

Fertiliteten falder markant, når kvinden når 40 års alderen. Chancerne for at blive gravid naturligt reduceres markant. Ægkvaliteten forringes, hvilket øger risikoen for graviditetskomplikationer og medfødte misdannelser.

Biologiske faktorer

Kvinder fødes med et begrænset antal æg, der gradvist reduceres gennem livet. Ved fødslen har en kvinde omkring 1-2 millioner æg, men dette antal falder til omkring 400.000 ved puberteten og fortsætter med at falde med alderen.

Kvaliteten af æggene forværres med alderen, hvilket reducerer chancerne for befrugtning og øger risikoen for genetiske abnormiteter.

Sundhedsrisici

Risikoen for spontan abort stiger med alderen – især efter 35 år.

Ældre kvinder har en højere risiko for graviditetskomplikationer, såsom svangerskabsdiabetes og præeklampsi (forhøjet blodtryk i forbindelse med graviditet).

Foranstaltninger

• Tidlig planlægning: Overvej familieplanlægning tidligt, hvis muligt.
• Sund livsstil: En sund kost, regelmæssig motion og undgåelse af skadelige stoffer kan understøtte fertiliteten.
• Medicinsk rådgivning: Konsultér en læge for at diskutere fertilitetsbevarende muligheder som fx ægfrysning.

Sammenfattende påvirker alder kvinders fertilitet væsentligt. Tidlig planlægning og en sund livsstil kan hjælpe med at bevare fertiliteten og øge chancerne for en sund graviditet.

Nedsat fertilitet hos kvinder refererer til manglende evne til at blive gravid efter et år med regelmæssig, ubeskyttet samleje (eller seks måneder, hvis kvinden er over 35 år). Det kan også omfatte manglende evne til at bære en graviditet til fuld termin.

Tegn på nedsat fertilitet

• Uregelmæssige menstruationscyklusser: Cyklusser, der er længere end 35 dage, kortere end 21 dage, eller meget uregelmæssige kan indikere problemer med ægløsning.
• Fravær af menstruation: Ingen menstruation kan være et tegn på, at ægløsning ikke finder sted.
• Smertefulde eller kraftige menstruationer: Kraftige eller smertefulde menstruationer kan indikere tilstande som endometriose eller fibromer, som kan påvirke fertiliteten.
• Længere tid om at blive gravid: Hvis et par har forsøgt at blive gravide i over et år uden succes (seks måneder for kvinder over 35 år), betragtes dette som et tegn på nedsat fertilitet.

Udover alder er der mange andre faktorer, der kan påvirke kvinders fertilitet, fx:

• Ægløsningsforstyrrelser: Tilstande som polycystisk ovariesyndrom (PCOS), hyperprolaktinæmi (forhøjet indhold af prolaktin (hormon) i blodet) og skjoldbruskkirtelsygdomme kan påvirke ægløsningen.
• Rørskader eller blokeringer: Skader eller blokeringer i æggelederne på grund af infektioner, endometriose eller tidligere operationer kan forhindre ægget i at blive befrugtet.
• Livmoderproblemer: Abnormiteter som fibromer, polypper eller arvæv i livmoderen kan hindre implantation eller føre til abort.
• Endometriose: Denne tilstand, hvor livmodervæv vokser uden for livmoderen, kan påvirke æggestokkene, æggelederne og livmoderen.
• Alder: Kvinders fertilitet falder med alderen – især efter 35 år – på grund af faldende ægreserve og ægkvalitet.
• Hormonelle ubalancer: Ubalancer i hormoner som FSH (follikel stimulerende hormon, der viser æggestokkenes evne til at producere ægceller), LH (hormon, der forårsager ægløsning) og progesteron (kvindeligt kønshormon – mænd producerer også en lille del) kan påvirke menstruationscyklussen og ægløsningen.

Der findes forskellige muligheder, der kan hjælpe med at diagnosticere og behandle nedsat fertilitet hos kvinder, fx:

• Blodprøver: Måling af hormonniveauer for at vurdere ægløsning og hormonbalancen.
• Ultralyd: Vurdering af æggestokke, livmoder og æggeledere.
• Hysterosalpingografi: Røntgenundersøgelse for at kontrollere for blokeringer i æggelederne.
• Laparoskopi: Kirurgisk procedure for at diagnosticere og behandle endometriose eller andre bækkenproblemer.
• Medicin: Lægemidler, der kan stimulere ægløsning.
• Kirurgi: Fjernelse af fibromer, polypper eller korrektion af rørblokeringer.
• Fertilitetsbehandling
• Livsstilsændringer: En sund kost, vægtstyring, regelmæssig motion og stressreduktion kan forbedre fertiliteten.

Sammenfattende er nedsat fertilitet hos kvinder en kompleks tilstand med mange mulige årsager.

Udover alder kan manglende fertilitet hos kvinder skyldes en række øvrige faktorer:

Ægløsningsforstyrrelser

• Polycystisk ovariesyndrom (PCOS): En hormonel ubalance, der kan forhindre ægløsning.
• Hypothalamisk dysfunktion: Stress, vægttab eller vægtøgning kan påvirke produktionen af hormoner, der regulerer ægløsning.
• Forhøjede prolaktinniveauer: For meget prolaktin kan nedsætte produktionen af østrogen, hvilket kan påvirke ægløsningen.

Skader og blokeringer

• Infektioner: Pelvic inflammatory disease (PID) forårsaget af seksuelt overførte infektioner som klamydia eller gonoré kan skade æggelederne.
• Tidligere operationer: Kirurgiske indgreb i bækkenområdet eller på æggelederne kan føre til ardannelse og blokeringer.
• Endometriose: Væv, der normalt findes i livmoderen, vokser uden for livmoderen og kan forårsage blokeringer i æggelederne.

Livmoder- eller cervikale problemer

• Fibromer: Godartede tumorer i livmoderen kan forstyrre implantation eller blokere æggelederne.
• Polypper: Små, godartede vækster i livmoderslimhinden kan hindre implantation.
• Cervikal stenose: En indsnævring af livmoderhalsen kan forhindre sæd i at passere gennem livmoderhalsen.
• Unormal livmoderform: Medfødte abnormiteter i livmoderen kan påvirke fertiliteten.

Hormonelle ubalancer

• Skjoldbruskkirtelproblemer: Hypothyreose (lavt stofskifte) eller hyperthyreose (højt stofskifte) kan påvirke menstruationscyklussen og ægløsningen.
• Hyperprolaktinæmi: Høje niveauer af prolaktin kan hæmme ægløsning.

Medicin og behandlinger

• Kemoterapi og strålebehandling: Behandlinger for kræft kan skade æggestokkene og reducere ægkvaliteten og ægmængden.
• Visse lægemidler: Medicin som antidepressiva og antiinflammatoriske lægemidler kan påvirke fertiliteten.

Livsstilsfaktorer

• Rygning: Reducerer ægkvaliteten og kan føre til tidlig menopause.
• Alkohol: Overdreven alkoholforbrug kan påvirke fertiliteten negativt.
• Stress: Høje stressniveauer kan påvirke hormonbalancen og menstruationscyklussen.
• Kost og ernæring: Undervægt, overvægt eller mangel på næringsstoffer kan påvirke ægløsningen og menstruationscyklussen.

Genetiske faktorer

• Turner Syndrom: En genetisk lidelse, der kan føre til ovariesvigt.
• Fragilt X-syndrom: Kan påvirke æggestokkene og føre til tidlig ovariesvigt.

Immunologiske faktorer

• Autoimmune sygdomme: Sygdomme som lupus eller reumatoid arthritis kan påvirke reproduktionssystemet.

Miljømæssige faktorer

• Eksponering for toksiner: Pesticider, tungmetaller og kemikalier kan skade reproduktionssystemet.

Der er mange ting, kvinder kan gøre for at øge fertiliteten og forbedre deres chancer for at blive gravide:

Sund kost

• Spis næringsrige fødevarer: Frugt, grøntsager, fuldkorn, magert protein og sunde fedtstoffer.
• Fokus på specifikke næringsstoffer: Jern, folsyre, zink, vitamin D og omega-3-fedtsyrer er vigtige for reproduktiv sundhed.

Oprethold en sund vægt

• Undgå både undervægt og overvægt: Begge kan påvirke hormonbalancen og menstruationscyklussen negativt.

Regelmæssig motion

• Motioner moderat: Regelmæssig, moderat motion kan forbedre den generelle sundhed og hormonbalancen. Overdreven træning kan dog have en negativ effekt på fertiliteten.

Stresshåndtering

• Reducér stress: Stress kan påvirke hormonbalancen og ægløsningen. Prøv afslapningsteknikker som yoga, meditation eller dyb vejrtrækning.

Undgå skadelige stoffer

• Stop rygning: Rygning kan reducere ægkvaliteten og accelerere ægreserven.
• Begræns alkohol: Overdreven alkoholforbrug kan påvirke hormonbalancen og fertiliteten negativt.
• Undgå stoffer: Ulovlige stoffer og visse lægemidler kan skade reproduktiv sundhed.

Optimér seksuel aktivitet

• Samleje: Hav samleje i dagene op til og omkring ægløsningen for at øge chancerne for befrugtning. Ægløsning sker typisk 14 dage før næste menstruation.
• Brug ikke skadelige smøremidler: Vælg sædvanlige smøremidler, da nogle kan hæmme sædbevægelsen.

Undgå overophedning

• Pas på varme: Undgå overdreven brug af saunaer, varme bade og tætsiddende tøj, da dette kan påvirke ægkvaliteten.

Vær opmærksom på medicin

• Konsulter din læge: Nogle lægemidler kan påvirke fertiliteten. Tal med din læge om alternative behandlinger, hvis du er bekymret.

Sundhedstjek

• Underliggende tilstande: Søg behandling for tilstande som PCOS, endometriose eller skjoldbruskkirtelproblemer, som kan påvirke fertiliteten.

Kosttilskud

• Overvej kosttilskud med zink, selen, folsyre, vitaminer og andre vigtige næringsstoffer som supplement til en næringsrig kost.