Få styr på blodtrykket

Kroppens blodtryk er et centralt mål for den kraft, hvormed hjertet pumper blod gennem blodkarsystemet. Det er en kritisk indikator for den overordnede kardiovaskulære sundhed og spiller en væsentlig rolle i at opretholde kroppens homøostase – den indre balance. Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg) og består af to komponenter; det systoliske og det diastoliske tryk.

Det systoliske blodtryk er det højeste tryk i arterierne, som opstår, når hjertet kontraherer for at pumpe blod ud i kroppen. Hvis blodtrykket måles hos lægen, bør det systoliske blodtryk ikke overstige 140 mmHg. Ved hjemmemålinger bør det ikke overstige 135 mmHg. Ved høj risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, eller hvis hjerte-kar-sygdom allerede er til stede, bør det systoliske blodtryk ikke overstige 130 mmHg. Dette gælder også ved diabetes eller nyresygdom.

Det diastoliske blodtryk er det laveste tryk, som opstår, når hjertet slapper af mellem slagene for at blive fyldt med blod. Hvis blodtrykket måles hos lægen, bør det diastoliske blodtryk ikke overstige 90 mmHg. Ved hjemmemålinger bør det ikke overstige 85 mmHg. Ved høj risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, eller hvis hjerte-kar-sygdom allerede er til stede, bør det systoliske blodtryk ikke overstige 90 mmHg. Dette gælder også ved diabetes eller nyresygdom.

Vedvarende værdier under de anbefalede kan indikere henholdsvis hypotension (lavt blodtryk) eller hypertension (højt blodtryk).

Blodtrykket påvirkes af mange faktorer. Her kan du se nogle af de vigtigste kropslige funktioner: 

• Hjertets funktion er central: Fx vil en større slagvolumen (mængden af blod, som hjertet pumper ved hvert slag) øge blodtrykket.
• Hjertefrekvens: Jo hurtigere hjertet slår, desto højere kan det systoliske blodtryk være, da der pumpes mere blod ud i arterierne pr. minut.
  
• Mængden af blod i kredsløbet: En øget mængde blod (fx ved væsketab eller dehydrering) kan øge blodtrykket, mens en lavere blodvolumen kan reducere blodtrykket.
  
• Arteriernes elasticitet: Elastiske arterier kan udvide sig og trække sig sammen for at regulere blodtrykket mere effektivt. Stivhed i arterierne kan øge blodtrykket.

Blodvolumen og -viskositet spiller ligeledes en rolle; lav blodvolumen (som kan skyldes dehydrering) eller høj viskositet (som kan ses ved visse blodsygdomme) kan påvirke blodtrykket. Det involverer ofte livsstilsændringer som sundere kost, regelmæssig motion, stresshåndtering og – om nødvendigt – medicinsk intervention. Lægemidler til behandling af højt blodtryk kan inkludere ACE-hæmmere, betablokkere, diuretika og calciumkanalblokkere afhængigt af den enkeltes specifikke behov og øvrige helbredstilstand.

Yderligere faktorer omfatter kroppens natrium- og vandbalance, som påvirkes af nyrernes funktion og hormonelle signaler som aldosteron og antidiuretisk hormon (ADH). Livsstil har også en betydelig effekt – kost rig på salt, fedt og alkohol, mangel på motion, stress og rygning kan alle bidrage til forhøjet blodtryk.

Langsigtede konsekvenser af unormalt blodtryk er betydelige. Vedvarende højt blodtryk kan føre til hjertesygdomme, slagtilfælde, nyreskade og andre kardiovaskulære lidelser. På den anden side kan for lavt blodtryk forårsage utilstrækkelig blodgennemstrømning til vitale organer, hvilket kan medføre svimmelhed og i alvorlige tilfælde chok.

At forstå og opretholde et sundt blodtryk er afgørende for at forebygge langsigtede sundhedskomplikationer og opretholde en god livskvalitet.