Hjertet – kroppens motor

Hjertets fysiologi er kompleks og fascinerende, da det er en nøglekomponent i blodets kredsløb – det kardiovaskulære system. 

Struktur og placering: Hjertet er en muskuløs pumpe beliggende i brysthulen, lige bag brystbenet. Det er opdelt i fire kamre: To atrier (øvre kamre) og to ventrikler (nedre kamre). Højre og venstre side af hjertet er adskilt af en væg kaldet septum.

Blodgennemstrømningen i hjertet følger et specifikt mønster. De-iltet blod vender tilbage fra kroppen til højre atrium, passerer til højre ventrikel og pumpes ud til lungerne via lungearterien. I lungerne bliver blodet iltet og vender tilbage til venstre atrium, passerer til venstre ventrikel og pumpes ud til resten af kroppen via aorta.

Fire hjerteklapper sikrer, at blodet flyder i den rigtige retning. Tricuspidalklappen og mitralklappen (også kendt som bikuspidalklappen) adskiller atrierne fra ventriklerne. Pulmonalklappen og aortaklappen adskiller ventriklerne fra de store arterier.

Hjertet styres af et komplekst elektrisk system. Sinusknuden (beliggende i højre atrium) fungerer som hjertets naturlige pacemaker og udløser elektriske impulser. Disse impulser rejser gennem atrierne, får dem til at kontrahere, og når så atrioventrikulærknuden (AV-knuden), hvorfra impulsen forsinkes kort, før den sendes videre ned gennem His-bunten og Purkinje-fibre i ventriklerne, hvilket får dem til at kontrahere.

Hjertet forsynes selv med blod gennem koronararterierne. Disse arterier forsyner hjertemusklen (myokardiet) med ilt og næringsstoffer.

Hjertets funktion kan påvirkes af det autonome nervesystem, hormoner (såsom adrenalin) og forskellige fysiologiske faktorer (som blodtryk og iltmætning).

Når hjertet banker, slår det i det, der kaldes en hjertecyklus. Hjertets cyklus består af to hovedfaser: Systole (hjertekontraktion, hvor blod pumpes ud) og diastole (hjertemuskelens afslapningsfase, hvor hjertekamrene fyldes med blod). Hjertets funktion er afgørende for reguleringen af blodtrykket, som er kraften af blodet mod arteriernes vægge.

Her er de vigtigste måder, hvorpå hjertet påvirker blodtrykket:

• Hjertets rytme: Hjertet pumper blod gennem kroppen. Når hjertet kontraherer (systole), øges blodtrykket, da blodet presses ud i arterierne. Når hjertet slapper af (diastole), falder blodtrykket, da kamrene fyldes med blod.
• Slagvolumen: Slagvolumen er mængden af blod, der pumpes ud af ventriklerne ved hvert hjerteslag. En større slagvolumen øger blodtrykket, mens en mindre slagvolumen sænker blodtrykket.
• Hjertefrekvens: Antallet af hjerteslag pr. minut. En højere hjertefrekvens betyder, at hjertet pumper oftere, hvilket kan øge blodtrykket. Omvendt kan en lavere hjertefrekvens sænke blodtrykket.
• Elasticitet af blodkar: Selvom dette ikke direkte er en funktion af hjertet, påvirker elasticiteten af blodkarrene (især arterierne) blodtrykket. Sundere, mere elastiske arterier kan bedre modstå det tryk, der skabes af hjertet, hvilket hjælper med at regulere blodtrykket.
• Nervesystemet: Hjertets aktivitet og dermed blodtrykket reguleres også af det autonome nervesystem gennem signaler, der påvirker både hjertefrekvensen og kraften af hjertekontraktionerne.

Samlet set er hjertets evne til effektivt at pumpe blod og reagere på kroppens skiftende behov afgørende for at opretholde et sundt blodtryksniveau. Dysfunktion i hjertet kan føre til problemer med blodtrykket, såsom hypertension (højt blodtryk) eller hypotension (lavt blodtryk).